Effektiv lagerstyring i en webshop med mange varenumre: Prispresseren.dk
28. januar 2017

Konkurrencefordele og en mere smidig hverdag – på én gang

Lagersystemet PACK! fra Thetis PACK! bruges med succes hos Panalpina Carelog
Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Lager- og indkøbssystemet PACK! fra det danske selskab Thetis gav lagerhotellet Panalpina Carelog en markant forbedring af konkurrenceevnen i et marked, der er præget af en høj grad af effektivitet og fleksibilitet.

“Da vi valgte at skifte vores gamle lagerstyringssystem ud med PACK! var vi endnu en rent dansk virksomhed,“ fortæller medstifter og direktør Jesper Møberg og fortsætter: “Jeg er ikke i tvivl om, at vores valg af PACK!, og de forbedringer det gav os i hele vores håndtering af vores kunders opgaver, gjorde os til en attraktiv og værdifuld del af den internationale logistikskoncern Panalpinas nordiske strategi.“

 

Nye kunder er i gang på bare 2-3 timer

”Pack! er langt mere fleksibelt og brugervenligt end vores gamle lagerstyringssystem. Derfor er vi langt mere konkurrencedygtige i dag,” fortæller Jesper Møberg som i dag er country head of logistics i Panalpina Carelog og fremhæver, at PACK! først og fremmest gav problemfri dataintegration:

”Omkostningerne ved at skifte lagerhotel var tidligere vores største barriere, når vi talte med nye kunder. Den forhindring er fjernet nu, fordi vi arbejder på en platform, der kan integrere uden problemer,” fortæller Jesper Møberg. Han oplever, at f.eks. e-conomics-brugere kan være 100 procent i gang inden for 2-3 timer.

 

Brugervenlig og fleksibel

Den logiske brugergrænseflade gør PACK! nem at bruge i alle led. Både når Panalpina Carelog håndterer meget små og meget store kunder.

”Det er en kæmpe gevinst, at vi har mulighed for at scanne varen uden at have beholdning i systemet. Vi plukker bare, når varen er der, og så håndterer systemet, at kunden ikke har opdateret beholdningen,” fortæller Jesper Møberg og understreger, at netop fleksibiliteten er vigtig for hans lagerhotel, der nu har mulighed for at samle B2B- og B2C-kunder – og stadig være effektive på begge fronter, og samtidig håndtere opgaver inden for så forskellige brancher som sengetøj, brugskunst, tøj, tekstil og legetøj.

 

PACK! er ikke kun lager- og indkøbssystem

Panalpina Carelogs store kunder har glæde af at PACK! kan løse opgaver, der ikke normalt hører med til lager- og indkøbsstyring. Et eksempel er, at PACK! sikrer en smidig og effektiv pakkeproces, fordi pakkelisterne til store ordrer rummer en meget høj pluksikkerhed, langt højere end sammenlignelige konkurrenters.

”PACK! rækker langt ud over de klassiske opgaver, der findes i et moderne lagerhotel. Det giver masser af fordele i dagligdagen – f.eks. at PACK! understøtter både brug af håndscannere og terminaler, og at vores kunder får adgang til en virkelig stærk indkøbsdisponeringsfunktion, som jo mangler i e-conomics,” siger Jesper Møberg.

 

Support og løbende opgradering

”Vores oplevelse er, at det er en stor fordel, at PACK! er cloudbaseret, så der hele tiden sker automatiske opgraderinger og at chat-supportdelen er nem at komme i god dialog med. Det gælder også vore også operatører, hvis de møder udfordringer,” slutter Jesper Møberg.

 

Panalpina Carelog er en voksende spiller på markedet for tredjepartslogistik i Danmark. Den danske afdeling opererer fra Hammelev, Brande og Odense, og råder over i alt 15.200 kvm lager. Hovedkontoret for moderselskabet ligger i Schweiz.