Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Pack opererer med produkter. Produkter kan optræde i forskellige varianter. Hver variant er en selvstændig handelsvare.

Hvis I for eksempel sælger tøj, vil hver style være et produkt. Handelsvarerne vil være de forskellige varianter karakteriseret ved farve, størrelse og materiale.

Hver handelsvare skal have sin egen stregkode. Da det ikke er alle varer, der er udstyret med en stregkode fra leverandøren, giver Pack jer mulighed for at generere jeres egne stregkoder.

Uden yderligere opsætning vil Pack generere stregkoder til intern brug. Sådanne stregkoder starter med ’02’. Stregkoder til intern brug er entydige indenfor jeres virksomhed. Men de er ikke entydige udenfor jeres virksomhed. Derfor kan jeres kunder typisk ikke bruge dem. Der kan blandt jeres kunders leverandører være andre, der har brugt den samme stregkode.

Ofte vil jeres kunder kræve, at I mærker jeres varer med stregkoder, der er globalt entydige. Til det formål skal I bruge en række globale varenumre (GTIN). Dem kan I købe online hos gs1.dk. Når I har købt en række numre, skal I indsætte det første nummer i administrationsbilledet under ‘GTIN tildeling’. Derefter er I klar til generere globale varenumre til jeres handelsvarer.

Det er selvfølgelig muligt at skrive varelabels ud, sådan I kan mærke jeres varer med jeres stregkoder. I kan udskrive varelabels på en ganske almindelig laserprinter. I skal bruge A4 ark med 40 etiketter per ark (Avery L7654 kompatibel). Vi kan anbefale, at I køber arkene hos etiketlageret.dk.

Har I brug for en varelabel med et andet udseende, laver vi gerne en specielt til jer.

 

 

Comments are closed.