Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

“CSR is not about how you spend your money but about how you make them”

Sådan sagde Mads Øvlisen under sit foredrag på Kirstinelund d. 22/92015. Hvad han mente var, at det ikke er god CSR at bruge sit overskud på velgørende formål. God CSR er derimod at tjene sine penge på en ansvarlig måde.

Hos Thetis Pack tjener vi vores penge ved at lave IT løsninger. IT løsninger er ofte komplicerede. Hvis ikke både kunde og leverandør tager denne kompleksitet alvorligt, kan det få alvorlige konsekvenser for begge parter. Alt for ofte ser man, at både kundens og leverandørens medarbejdere brænder ud under implementering af et nyt IT system.

Thetis Pack er ifølge sin mission forpligtet til at skabe arbejdsglæde. Derfor er vi også forpligtet til at tage kompleksitet i udvikling og implementering af IT løsninger alvorligt.

Vi ved af erfaring, at det bedste middel til at reducere kompleksitet i et IT projekt er konkrete funktioner, som slutbrugerne kan forholde sig til. Konkrete funktioner er meget nemmere at tale om end tænkte funktioner i en specifikation. Derfor bestræber vi os altid på hurtigt og løbende at levere konkrete funktioner.

Når brugerne har kommentarer til de konkrete funktioner, sammenfatter vi disse kommentarer i såkaldte brugerhistorier. En brugerhistorie er som oftest en enkelt sætning, der sammenfatter hvad en given bruger ønsker, og hvilke fordele brugeren opnår ved at få sit ønske opfyldt. Brugerhistorier kan hurtigt omsættes til konkrete funktioner.

Med den ovenfor beskrevne arbejdsmåde skaber vi de bedste forudsætninger for brugerinddragelse, og dermed de bedste forudsætninger for arbejdsglæde både under implementeringen og efterfølgende.

Selvfølgelig er vi glade for, at vores løsninger sparer resourcer, fordi de kører på servere i skyen. Vi mener imidlertid, at vi yder et langt større bidrag til det omgivende samfund ved at skabe arbejdsglæde. Vi tror nemlig på, at glade medarbejdere er gode samfundsborgere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *